SEBI har eksisteret som landsdækkende specialfunktion for den etniske beskæftigelsesindsats siden 1. januar 2007. Vi understøtter jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for mennesker med anden etnisk bagrund end dansk.

Indsatsen er rettet mod landets jobcentre og tager udgangspunkt i de nationalt prioriterede indsatsområder.

Vi tilbyder:

  • Når I samarbejder med os kan I trække på vores viden om blandt andet virksomhedskontakt, jobrettede samtaler, samarbejde med læger og brug af mentorer.
  • Både i planlægnings-, implementerings- og opfølgningsfasen tilbyder vi desuden hjælp i forhold til proces og evaluering.
  • Herudover tilbyder vi også jobcentrene mere generel rådgivning og viden om gode metoder i den etniske beskæftigelsesindsats. Det sker blandt andet på temadage i den enkelte jobcentre, på vores konferencer, der holdes øst og vest for Storebælt et par gange årligt, og i netværk på tværs af jobcentrene. ´
  • Vi har en ambition i SEBI om at formidle viden om den daglige og gode praksis i jobcentrene.
    Vores hjemmeside www.bmetnisk.dk  er omdrejningspunktet i vores indsats, der altid tager udgangspunkt i gode metoder.