Accept af cookies fra brnordjylland.dk

brnordjylland.dk benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Udviklingen i ledigheden i 1. halvår 2008:- næsten en halvering af nordjysk ledighed

  • Send to a friend
  • Print Page

I de seneste måneder er ledigheden faldet mere i Nordjylland end på landsplan. Alle de nordjyske kommuner har haft et markant fald i ledigheden i løbet af 1. halvår 2008, og i 9 af de 11 kommuner er mændenes ledighed faldet mere end kvindernes.

 

Både for de forsikrede og for kontanthjælpsmodtagerne har Nordjylland igennem 1. halvår haft et større fald i ledigheden end i de øvrige regioner.

 

Nordjylland har dog stadig en ledighed, som er for stor i forhold til andelen af landets arbejdsstyrke. Denne andel er på 10,4%, mens den nordjyske andel af hele ledighed er 11,7% i juni måned 2008. Man skal ikke længere tilbage end 2006 for at finde det år - siden 1990 – hvor Nordjylland havde sin største andel af den samlede ledighed, nemlig 13,5%.

 

Det er positivt, at Nordjylland i de seneste måneder har haft større fald i ledigheden end på landsplan, men det er  en ret kort periode. Der er derfor stadig brug for en aktiv, regional politik, så der kan skabes flere arbejdspladser i Nordjylland. Kun på den måde kan det sikres, at Nordjylland over en længere periode kan ”nøjes” med at have sin objektive andel af landets ledighed.

 

Se hele notatet om udviklingen i nordjysk ledighed første halvår 2008!

 

For yderligere oplysning kontakt:

 

Fuldmægtig Kurt Nielsen -  Tlf: 7222 3604 

Beskæftigelsesregion Nordjylland